Skræddersy et arrangement

Vi tilbyder skræddersyede arrangementer, som matcher lige præcis jeres behov. Her tages udgangspunkt i jeres eksisterende praksis, udfordringer og mål, og vi kan tilrettelægge alt fra et inspirationsforedrag til et længerevarende forløb.

Vi finder den helt rigtige underviser til jer, og arrangementet planlægges i tæt dialog mellem underviseren og jer.

Fordelen ved et unikt arrangement, som holdes lokalt hos jer, er, at I får en fælles forståelse for de udfordringer og muligheder, I står overfor – og og ikke mindst en fælles værktøjskasse til jeres videre arbejde.

 

Eksempler på skræddersyede arrangementer:

  • Et dagskursus om mentorens faglighed for Ølgod Efterskole
  • Et foredrag om børns sprogudvikling for Center for Dagtilbud og Skole, Furesø Kommune
  • En temadag om selvskadende adfærd for elever og medarbejdere på Helsingør Produktionsskole
  • Et uddannelsesforløb i kognitiv metode for Synscenter Refsnæs
  • Et foredrag og en efterfølgende kursusdag om stille elever for EUC Nordvest
  • To kursusdage om den motiverende samtale for Himmerlands-Hus

 

Deltagerne siger:

“Vi har haft to fantastiske kursusdage med Malene (underviseren, red.). Hun er en helt igennem fantastisk underviser (…) Det faglige udbytte har været rigtig godt. Indholdet i kursusdagene er jo vigtige elementer i vores daglige virke, og Malene har formået – med sin faglige kunnen – at bruge eksempler i undervisningen, der har taget udgangspunkt i vores opgaver fra dagligdagen. Personalet bruger nu den teoretiske undervisning, de har fået af Malene. De tænker mere over, hvordan de håndterer samtaler med vores brugere, og forsøger ad den vej at skabe gode relationer.”
(Dorthe Mouritsen, leder, Himmerlands-Hus)

 

Vi er meget tilfredse med udbyttet af Justin Markussen-Browns oplæg, som fængede tilhørerne fra først til sidst. Tilhørerne var en bred skare af uddannet og ikke-uddannet personale, men oplægget var tilrettelagt som en god blanding af praktiske eksempler og ny teoretisk viden, så der var inspiration og viden at hente for alle parter.
(Ellen Otterstrøm, sprogkonsulent, Center for Dagtilbud og Skole, Furesø Kommune)

 

Det et var et rigtigt fint forløb, hvor Malene (underviseren, red.) varierede sin undervisning meget og var rigtig god til at inddrage personalets erfaringer og spørgsmål. Der var en god vekslen mellem teori og eksempler på brugen af disse.”
(Pia Vang Poulsen, afdelingsleder, Synscenter Refnæs)

 

“Vi har været rigtigt godt tilfredse og har både fået input til, hvordan vi kan arbejde med et forløb for udvalgte stille elever, men også til, hvordan vi kan arbejde med enkeltelever.”
(Bente Lykke, HR-konsulent, EUC Nordvest)

 

“Vi har virkelig brug for redskaber til den kursistgruppe, vi har på VUC. Marianne (underviseren, red.) præsenterede os for en hel række tilgange og konkrete øvelser, som vi kan gå hjem og afprøve. Samtidig har vi fået et fælles fundament med afsæt i den positive psykologi.” 

“Sikke en dejlig dag med Marianne. En positiv stemning samt en masse nye vinkler på, hvordan vi kan tilgå arbejdet med motivation, mental robusthed og mestring!”
(Deltagere fra kursus hos VUC Djursland)

 

“Vi synes, at undervisningen var meget inspirerende. Mette (underviseren, red.) kom med netop det, vi havde talt om og ønsket. Kurset levede fuldt op til vores forventninger. Det var dejligt med en vekslen mellem teori og snak på “klassen” og i arbejdsgrupper. Mette er nærværende, forstår at tale ud fra vores kontekst som efterskolelærere og hvad det har af betydning for mentorrollen. Det var specielt godt, at vi prøvede redskaberne på egen krop. Det givet et helt andet indblik i at være i sådan en situation. Alt i alt er vi meget postive for kurset.”
(Annika Klevang Kristensen, efterskolelærer, Vejstrup Efterskole)

 

 

Praktisk info

Kontakt:

Ring eller skriv til Helle Gammelgaard og hør om mulighederne for et skræddersyet arrangement.

Telefon: på 50 50 89 83
Mail: helle@kurserogkonferencer.dk

 

Pris:

Prisen fastlægges ud fra arrangementets omfang.

Vi laver gerne et uforpligtende tilbud til jer.

 

Planlægning:

Arrangementet planlægges i tæt dialog mellem underviseren og jer, hvilket sikrer, at arrangementet matcher netop jeres virkelighed.

GENERATOR – PÆDAGOGIK OG PSYKOLOGI 2017