Når angsten tager magten

“Jeg siger ikke noget i timerne – for hvad nu hvis det er forkert.”
“Jeg går ikke hen til de andre. Måske kan de ikke lide mig.”
“Jeg tror altid, at det går galt.”

Angsten har mange forskellige ansigter. Lige fra panikangst og social fobi til præstations- og eksamensangst. Angsten kan være svær at få øje på, da den unge ofte prøver at skjule den ved at undgå at konfrontere angsten.

Fælles for alle former for angst er, at angstfyldte situationer ikke skal undgås. De skal undersøges, udfordres og afprøves. Undgåelsesadfærd fastholder troen på, at det er farligt fx at holde et oplæg for klassen. Det vedligeholder angsten. Udover undgåelsesadfærd udvikler de fleste med angst en sikkerhedsadfærd, som er noget, man gør i de frygtede situationer for at imødegå angsten eller forhindre, at det frygtede sker. Også dette er paradoksalt nok med til at vedligeholde angsten.

Vejledere, undervisere, mentorer m.fl. skal ikke behandle de angstramte unge, men afhjælpe hverdagsangst. Det kan gøres ved at støtte den unge i at udfordre angsten med små skridt, så den unge får tillid til sig selv. Samtidig skal man opfordre unge med svær angst til at søge behandling, da tidlig opsporing giver en forbedret behandlingseffekt. Endelig skal man støtte unge, der er i behandling for angst; støtte dem i at gå imod undgåelses- og sikkerhedsadfærdenhvilket er den mest effektive behandling.

Kurset er praksisrettet, og der veksles mellem oplæg, praktisk færdighedstræning, diskussioner og videodemonstrationer.

Formål
At du kvalificeres til at yde en støttende og vejledende indsats over for angstramte unge, så de kan fastholdes i eller tilskyndes til at påbegynde en uddannelse.

Udbytte 

  • Du får et grundigt kendskab til de mest udbredte former for angst blandt unge.
  • Du får indsigt i, hvordan angst opstår, og hvad der vedligeholder den.
  • Du får kendskab til centrale begreber i kognitiv behandling af angst, herunder hvordan man kan udfordre negative og bekymrende tanker.
  • Du får kendskab til eksponering og adfærdseksperimenter.
  • Du lærer, hvordan du opdager angsten, og hvordan du bedst støtter den angstramte.
  • Du får afprøvet alle de metodiske færdigheder, redskaber og teknikker i praksis, som du præsenteres for.

Målgruppe 

Kurset henvender sig til vejledere, undervisere, mentorer, elevcoaches og andre, der arbejder med unge.



  • Share Buttons

    Share on FacebookShare on LinkedIn


  • Underviser


    Malene Klindt Bohni, cand. psych., er privatpraktiserende psykolog. Hun er specialiseret i udredning og behandling af OCD, angst og traume, hvor hun anvender den kognitive tilgang. Malene har børn, unge og voksne i terapi, rådgiver familier og pårørende samt holder kurser og foredrag om fx kognitiv adfærdsterapi, den motiverende samtale og konflikthåndtering. Endelig superviserer hun pædagogisk og sundhedsfagligt personale samt psykologer.

    Tilmelding

    Ja tak - jeg/vi ønsker at deltage.