Børns seksualitet

Det er endelig blevet moderne at forholde sig til barnets seksualitet som en væsentlig del af børns generelle udvikling. Men en helt ny kortlægning fra Sex og Samfund viser, at størstedelen af pædagoger savner viden om børns seksualitet og redskaber til at implementere dette i deres daglig praksis med børn samt i dialogen med forældre.

Og det er lige præcis, hvad det her kursus handler om. Kurset er baseret på den nyeste viden og forskning og tilbyder professionelle, der arbejder med børn, en solid indføring i feltet vedrørende børns seksualitet.

Undervisningen er dialogisk opbygget og indeholder oplæg, øvelser og cases. Under teoretiske oplæg præsenteres en række psykologiske begreber, der er relevante for at forstå, hvordan børns seksualitet altid er forankret i relationen til de specifikke voksne, der omgiver barnet. Der lægges stor vægt på, at deltagerne undervejs reflekterer over den erhvervede viden i forhold til deres daglige praksis.

På kurset fokuseres der på:

  • Børns seksualitet – hvad er det, og hvor stammer det fra?
  • Hvordan kan vi forstå udvikling af seksualitet som en del af barnets generelle udvikling?
  • Hvordan kan professionelle voksne bedst understøtte denne del af børns udvikling?
  • Hvad er normal barnlig seksuel adfærd, og hvornår skal man blive bekymret?
  • Hvilke tegn og signaler på seksuelle overgreb skal man være opmærksom på?
  • Hvordan defineres seksuelle overgreb på børn, og hvad er forekomsten af dette?
  • Hvordan forebygger man seksuelle overgreb?

Formål

At kvalificere din teoretiske og praktiske viden om børns seksualitet og din evne til at skelne mellem normal og bekymrende seksuel adfærd.

Udbytte

  • Du får en indføring i teoretiske grundbegreber om børns seksualitet.
  • Du får indsigt i den nyeste forskningsbaserede viden om børns seksualitet.
  • Du får kendskab til tegn og signaler på seksuelle overgreb.
  • Du får en styrket evne til at navigere professionelt inden for et komplekst felt, som bekymringer vedrørende seksuelle overgreb er.
  • Du får reflekteret over, hvordan den nyerhvervede viden kan implementeres i din praksis.

Målgruppe

Kurset henvender sig til pædagoger, medhjælpere, dagplejere, sundhedsplejersker samt øvrige professionelle, der arbejder med 0-6 års-området.



  • Share Buttons

    Share on FacebookShare on LinkedIn


  • Underviser


    Marie Hagelskjær er psykolog og ph.d. Hun er specialiseret inden for feltet børns seksualitet samt i forebyggelse, udredning og behandling af seksuelle overgreb. Maries forskning kobler teori og praksis på en unik måde, og formidlingen af dette til mange forskellige faggrupper er en central del af hendes virke. Hun har blandt andet undervist på VIA UCC, Københavns Universitet samt for Socialstyrelsen.

    Herudover er Marie privatpraktiserende psykolog, og hun udarbejder psykologiske børneundersøgelser.

    Tilmelding

    Ja tak - jeg/vi ønsker at deltage.